Man begyndte at bygge på den nuværende kirke henimod midten af det 13. århundrede, og den var tænkt lidt mere beskeden, men ændredes undervejs til en "hallekirke" efter tysk mønster.
En treskibet kirke med alle skibene i omtrent samme højde og med fælles tag. Til hver side gik en korsarm hvortil der igen sluttede sig to kapeller.
Utvivlsomt en anderledes monumental kirke end den tidligere 1100-tals kirke, hvoraf en del kvadre genfindes.
Den nye kirke, der stod færdigt omkring 1265, blev filialkirke under Slesvig domkirke, og til den tilknyttedes en præsteskole.
I begyndelsen af 1400-tallet begyndte store ombygninger. Det romanske kor erstattedes af et treskibet korparti, kapellerne på tværskibets østdel blev fjernet, midterskibet forhøjedes, og der blev indsat krydshvælv.
Kirken ar indviet til Skt. Marie eller Vor Frue.
Kapellerne for gamle Haderslevslægter stammer fra 1600-årene, af gamle stik kan man se at Kirken engang havde et tårn mod vest.
Den katastrofebrand som hærgede Haderslev i 1627, forårsagede store ødelæggelser på kirken - bl.a. styrtede det store vesttårn ned, og man kom først i gang med at reparere skaderne omkring 1650.
Tre kapeller på nordsiden blev slået sammen i 1861, og en snes år efter blev der indsat ny gotiske vinduer.
De oprindelige gotiske i sideskibet er muret til.
Siden er opdateret 02-Jan-2007 |