Haderslev ligger i Sønderjyllands længste tunneldal. Den begynder i egnen ude ved Vojens, går forbi borgbanken ved Tørning og gennem engdrag og moser, fortsætter i Haderslev Dam og følger fjorden ud til Lillebælt. Selve byen opstod på en sandbanke, som gjorde det muligt for trafikken at passere dalen. Herfra gik mod vest den vigtige vej mod Ribe og mod øst vejen til færgestedet ved Årøsund, som blev flittigt benyttet allerede i middelalderen. Den krydsedes af den vej som mod nord førte til Kolding og mod syd til hærvejsbroen ved Immervad. Haderslev omtales som by allerede af Saxo i begyndelsen af 1200-tallet og må derfor have eksisteret i hvert fald et århundrede. Byen blev købstad 1292. Landsbyen Gl. Haderslev nord for dammen er dog endnu ældre end byen. I den østlige ende af byen lå borgen Haderslevhus. Den nævnes første gang i 1327, men har sandsynligvis eksisteret allerede i 1200-tallet. Den lå i et område øst for domkirken, der hvor en plads stadig har navnet slotsgrunden. Under hertug Hans den Ældre (1521-1580) blev den gamle borg nedrevet og erstattet af slottet Hansborg, som opførtes i årene 1557-1583. Den imponerende renæssancebygning med tårne og spir blev ofte benyttet af kongerne Frederik II og Christian IV. Under Torstensonkrigen i 1644 brændte slottet og blev aldrig siden genopført. Slottet lå på hjørnet af den nuværende gader Hansborggade og Gasværksvej. På byens højeste sted anlagde man Torvet og byggede domkirken. Ved Sønderjyllands deling i 1544 fik Frederik den 1’s søn Hertug Hans den ældre tildelt Haderslev. Han grundlagde Latinskolen og i 1569 Hertug Hans Hospital. Brande har hærget byen. 1627 hærgede en storbrand. De fleste huse på Torvet er opført efter denne brand. Næsten hele byen indenfor byportene brændte. Endnu en stor brand i 1759 ødelagde store dele af byen. Mange af de rokoko gavlhuse, der blev opført efter denne brand er bevaret. Der er i byen fornemme eksempler på huse, der repræsenterer de dominerende stilarter fra ca. 1800 frem til vore dage.
Siden er opdateret 02-Jan-2007